Ny EHS konsulent i C7 Consulting

Marte Teksum Haugland

Det er med stor glæde at vi byder Marte Teksum Haugland tilbage i C7 Consulting, som EHS konsulent indenfor industrimiljø, bæredygtighed mv.
Marte er uddannet miljøingeniør fra DTU, har flere års erfaring fra rådgiverbranchen og har arbejdet med kunder indenfor flere brancher herunder biotek-/pharma-virksomheder.

Martes erfaring omfatter bl.a. miljøkonsekvensrapporter (VVM), miljøansøgninger, luftspredningsberegninger og depositionsberegninger, spildevandsvurderinger mv. for industrikunder. Marte har desuden erfaring med at udføre klimaregnskaber for private virksomheder.

Med Marte på holdet styrker vi C7 Consultings kernekompetencer til gavn for vores kunder.

Sammen brænder vi for at forstå vores kunders behov og levere løsninger, der opfylder disse behov så enkelt og effektivt som muligt.