Velkommen til vores nye medarbejder, Mathilde K. Andersen!
Vi er glade for at kunne byde Mathilde K. Andersen velkommen til vores team. Mathilde er uddannet cand.merc i International Marketing & Management med speciale indenfor organisationsudvikling, forandringsledelse, strategi og markedsføring. Hun vil derfor bidrage med sit strategiske blik, dybdegående organisationsforståelse og ekspertise i forandringsledelse. Derudover besidder hun stærke formidlingsevner med stor kreativitet til effektiv kommunikation og branding.
Primært vil Mathilde beskæftige sig med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og bæredygtige løsninger. Her vil hun, i samarbejde med vores specialister indenfor miljø, energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed generelt, sikre, at vores kunder overholder det nye direktiv og identificere udviklingsområder med et strategisk blik og forretningsperspektiv. Mathilde kan hermed hjælpe jer med at integrere bæredygtige initiativer, som ikke kun bidrager positivt til miljøet og samfundet, men også understøtter og styrker jeres strategi og forretningsmodel. Hun kan også støtte vores kunder i kreativ og strategisk formidling af deres bæredygtighedsinitiativer i rapporter, på hjemmesider mv.
Hendes primære opgaver indebærer:
• Rapportering i henhold til CSRD
• Dobbelt væsentlighedsanalyse
• Gap Analyse i henhold til ESRS
• Konkurrent- og industri analyse
• Strategisk og kreativ formidling
• Forretnings- og organisationsudvikling
Hvis I har brug for hjælp til den kommende rapportering med CSRD eller ønsker at udforske, hvordan I strategisk kan anvende bæredygtige initiativer, så tøv ikke med at kontakte os.
Velkommen til, Mathilde!