Julehilsen 2023

Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt og fremgangsrigt nytår.

2023 har været et ganske særligt år for os i C7 Consulting. I starten af marts fejrede vi vores 10 års jubilæum. Vi er stadig fulde af glæde og taknemlighed over at så mange af vores fantastiske kunder og samarbejdspartnere mødte op på Museet RAGNAROCK. Foredraget af @Lise Kingo om ”fremtidens ansvarlige virksomhed” var tankevækkende og dertil festligt spas med Comedy Rap af LP & MC Caffe.

Derudover har vi kunnet byde velkommen til nye kollegaer og udforsket nye forretningsområder. Særligt har vi udviklet vores koncepter og værktøjer, så vi kan hjælpe vores kunder med at leve op til CSR direktivet m.fl.

Vi ser frem til nye spændende udfordringer i 2024 og er klar til at gøre vores bedste for fortsat at være den nemmeste, bedste og mest dedikerede konsulent at samarbejde med indenfor miljø, energi, arbejdsmiljø, risiko og CSR.