Jobopslag


Brænder du for at arbejde med miljø, energi, arbejdsmiljø (EHS), bæredygtighed og ledelsessystemer? Og kunne du tænke dig, at blive en del af et dynamisk og passioneret team?

Hos C7 Consulting har vi brug for flere dedikerede kolleger/konsulenter til vores team. Vi leverer rådgivningsydelser inden for myndighedstilladelser, compliance, industrimiljø, arbejdsmiljø, EHS i projekter, bæredygtighed (CSRD m.v.), ledelsessystemer og meget mere. Uanset om du har mange års erfaring eller lige er startet din karriere, har vi opgaver der er både spændende og udfordrende til dig.

Hvorfor arbejde hos C7?

Vi kan tilbyde dig at blive en del af et dynamisk og passioneret team, med mulighed for udfordrende opgaver indenfor et bredt og forskelligartet spektrum af discipliner og rådgivningsopgaver. Vores kunder er repræsenteret i en bred palette af brancher bl.a. biotech, pharma, biopharma, fødevarer, kemi, plast, stål m.v. Hos os får du mulighed for at anvende og videreudvikle dine færdigheder og opleve en varieret arbejdsdag i et dynamisk og inkluderende miljø og samtidig lære af vores erfarne eksperter på området.

Vi søger profiler der har fokus på:

  • At skabe stærke kunderelationer.
  • At tilgå opgaverne med et positivt engagement.
  • Dialog og samarbejde for at løse opgaverne bedst muligt.
  • At ville anvende sine professionelle erfaringer og evne til at analysere og fremkomme med løsningsforslag indenfor en eller flere af vores fagspecifikke kompetencer.

Dine opgaver kan omfatte:

  • Rådgivning bredt indenfor compliance på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
  • Implementeringsopgaver i forbindelse med CSRD m.v.
  • Miljøkonsekvensrapporter, VVM screeninger og ansøgninger til tilladelser indenfor miljø, spildevand, GMO, risikovirksomhed mv.
  • Udrednings- og planlægningsopgaver inden for luft, spildevand, jord og grundvand, herunder BTR.
  • EHS-bevidst projektering i forbindelse med etablering eller ombygning af industrianlæg.
  • Etablering og udvikling af ISO-ledelsessystemer (Kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø, sustainability, risiko etc.)

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet ingeniør eller lignende teknisk fagområde
  • Gerne med erfaring fra rådgivningsbranchen evt. suppleret med erfaring fra industrien
  • Gode kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk, både i skrift og mundtligt
  • Evne til at arbejde systematisk, tværfagligt og helhedsorienteret
  • Evt. specifik teknisk indsigt inden for procesanlæg

Læs gerne mere om hvad vi laver på www.c7c.dk

Er du klar til at være en del af vores team? Send din ansøgning og CV til info@c7c.dk

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Charlotte Brit Pedersen på tlf.: 22 20 77 77.

Jobopslag: Chefkonsulent

Er du drevet af at levere sublim rådgivning indenfor bl.a.  miljø- og arbejdsmiljø til procesindustrien? Kan du se dig selv være en del af en gazellevirksomhed, der supporterer og rådgiver på tværs af brancher som biotech, pharma, fødevarer, kemi, plast, stål, transport og byggeri? Og trives du med indflydelse og direkte kundekontakt? Så er du måske den chefkonsulent, vi søger på vegne af rådgivningsvirksomheden C7 Consulting. Du vil blive en del af et engageret og passioneret team med et højt fagligt niveau, og du får direkte reference til de to partnere og ejere. Kontoret ligger lidt udenfor Roskilde, men der vil være mulighed for hjemmearbejde, afhængig af projekterne.

Kundeorientering, engagement og gennemslagskraft 
Du har solid erfaring direkte fra rådgiverbranchen gerne i kombination med erfaring fra industrien eller fra en myndighed.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Miljøkonsekvensvurderinger, VVM-screening, indhentning af tilladelser (miljø, spildevand, GMO, §8, BTR, risikovirksomhed m.v.)
  • Udrednings- og planlægningsopgaver inden for bl.a. luft, lugt, spildevand, jord og grundvand, vurdering af råvarer og kemikalier samt BAT m.v.
  • Ledelse af EHS-aktiviteter, herunder EHS bevidst projektering i forbindelse med etablering eller ombygning af store og små industrianlæg
  • Rådgivning bredt indenfor EHS herunder miljø- og arbejdsmiljølovgivning, risikoforhold m.v.

Du er en erfaren, stærk og videbegærlig rådgiver indenfor dit felt og kan derudover supplere med en bred viden indenfor C7 Consultings øvrige rådgivningsydelser. Du har i dag et godt navn og ditto netværk. Hos C7 Consulting får du chancen for at præge en ambitiøs og passioneret rådgivende konsulentvirksomhed, hvor du får plads og mulighed for personlig samt faglig udvikling. Som person er du udadvendt, tillidsvækkende, uhøjtidelig og ambitiøs, og så er du knalddygtig og parat til at dele ud af din viden.

Stærk organisator og gode kommunikative evner
Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller lignende og har lyst til at bringe dine evner i spil med ovennævnte opgaver. Du har indsigt og forståelse for kundernes forretning og fremstillingsprocesser. Du er vant til at arbejde projektorienteret og har erfaring for selvstændigt at stå for salg og tilbud. Du har minimum 7 års erfaring fra rådgiverbranchen og er vant til at sætte dig i kundens sted og forstå deres udfordringer. Du har analytiske evner, er kvalitetsbevidst og altid opmærksom på at sikre detaljen uden at miste overblikket. Samtidig er du en dygtig kommunikator, der kan samarbejde på alle niveauer. Endelig behersker du dansk og engelsk i skrift og tale.

Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment and Research Consultant Trine Larsen på tlf. +45 2815 5806. Send dit cv via linket på People Executive’s jobopslag. People Executive behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.